Litteratur

Hvad læser...? Shëkufe og Alexander

Shëkufe Heiberg og Alexander Holm besøgte for nyligt Dianalund Bibliotek med oplæg i forbindelse med arrangementsrækken ‘Klimaet Gentænkt’.
I den anledning spurgte vi dem, om de ville anbefale et par bøger hver.
Det ville de heldigvis gerne.

Af Roseg

Hvem er de?

Shëkufe T. Heiberg er forfatter og forlagsredaktør. I hendes seneste bog Livets verber tilføjer hun nye ord til det danske sprog. Hun giver naturens planter og dyr verber knyttet til sig og understreger dermed deres rolle som handlende individer i verden frem for produkter eller råmaterialer. Heiberg udforsker i sine bøger ofte nye perspektiver på verden, særligt i økofiktionen Nødder (2022), og forholdet natur-menneske, som i hendes Plantae sapien (2021), hvor en kvinde vokser sammen med naturen som et træ. 

Alexander Holm er biolog, naturformidler og debattør. Han står bag podcasten Den dyriske time og er vært på Radio4-programmet Det billige skidt sammen med Sebastian Klein. Han stiller i sit foredrag skarpt på sammenhænge mellem biodiversitet og klima – to størrelser, der af og til sættes i splid mod hinanden. Som ekspert i dette overlappende felt deler han sin viden om årsager bag og handlemuligheder midt i klimakrisen.

Shëkufe Heiberg og Alexander Holm
Shëkufe Heiberg og Alexander Holm