Litteratur

Hvad læser..... ? Pernille

Vi skyndte os at spørge vores nye kollega Pernille hvad hun læser. Pernille er kulturformidler, og I vil møde hende i informationen, hvor hun både betjener i biblioteket og Bykontoret.

Af Elte

Litteratur

Hvad læser..... ? Pernille

Jeg har en søn på 17 måneder, så det er ikke meget jeg får læst lige nu. Men når han bliver ældre så glæder jeg mig til at læse Tea Orsis bøger hvor hun nyfortolker klassikere med Mickey, Anders And og andre figurer, bl.a. Shakespeares Hamlet. 

De gamle klassikere er noget af det der har været med til at skabe den litteratur vi læser i dag. Jeg glæder mig til at dykke ned i de klassiske historier, men skrevet på en børnevenlig måde, så min søn senere i livet kan stifte bekendtskab med de originale historier og have en forhåbentlig let nysgerrig tilgang til dem, da han har stødt på det som barn.

Fotografi af Pernille
Pernille, foto af David Nejrup

Jeg glæder mig også til, når han bliver ældre at læse Tolkiens Hobbitten sammen med ham og træde ind i eventyrets verden. Jeg har selv læst den før og elsker historierne om hobbitter, dværge, elvere, drager og ikke mindst venskaber.

Jeg selv glæder mig til at have tid til at genlæse Dostojevskijs Forbrydelse og Straf. Jeg læste den for mange år siden og fandt den meget fascinerende, hvordan hovedpersonen begår et mord, prøver at retfærdiggøre det over for sig selv, men må tilstå til sidst. Det psykologiske spil han kører med sig selv, er meget spændende at dykke ned i.