Sms- og emailservice
Biblioteket udsender meddelelser om reserveringer klar til afhentning, påmindelser om snarlig aflevering og hjemkaldelser.
Sådan gør du:
- Du kan selv skrive din mailadresse og/eller mobilnummer ind i din brugerprofil på hjemmesiden eller henvende dig på biblioteket
- Hvis du ikke længere ønsker at modtage meddelelser pr. e-mail eller sms, kan du slette din mailadresse eller mobilnummer i din brugerprofil eller henvende dig til biblioteket.
- Hvis du ændrer mailadresse eller mobilnummer, skal du huske at rette i din brugerprofil.
Påmindelser om snarlig aflevering:
- 2 dage før afleveringsdatoen kan du modtage påmindelse om, at du snart skal aflevere.
- Hver påmindelse omfatter de materialer, der har samme afleveringsdato.
- Vælger du at få påmindelser på mail, får du oplyst de titler, der skal afleveres.
- Vælger du at få påmindelser på sms, får du kun oplyst antallet af materialer, der skal afleveres.
- Log dig på hjemmesiden og din brugerprofil og sæt flueben ved, at du ønsker besked pr. email/sms.
Vær opmærksom på:
- At det er dit ansvar at aflevere lånte materialer til tiden, selvom du er tilmeldt påmindelsesservice.
- At du ikke kan forny materialer, der er reserveret eller lånt fra andre biblioteker.
- At du bør tjekke din e-mail ofte.
- At du skal huske at give Biblioteket besked, hvis du ændrer e-mailadresse eller mobilnummer eller selv at rette det i din brugerprofil.