Udløbet

Fælles om – Minecraft

Fælles Om - Minecraft
Elsker du eventyret der ligger og venter i Minecraft? Bliver du opslugt af kreativiteten og alle de muligheder Minecraftverdenen byder på? Eller er du en af dem der spiller i et fællesskab med andre eller følger Youtubere der guider til nye oplevelser?
Date
Udløbet
Pris
Gratis billet: Gratis
Bibliotek
Sorø Bibliotek
Adresse

Storgade 7
4180 Sorø
Danmark

Slip din indre Minecraft-fan løs sammen andre, når vi igen inviterer til fan-eftermiddag på Sorø Bibliotek.

I kan spille på jeres medbragte enheder, lave jeres egne bygninger i legoklodser, være kreative med pap og papir, se hvilke Minecraft bøger vi har og dele tips og tricks, mens vi selvfølgelig hører sange der er kendt fra Minecraftuniverset. 

Minecrafts store succes – og deraf kæmpe fanskare – kan tilskrives at det i al sin enkelhed rummer nærmest uanede muligheder for udfoldelse. Fra det helt simple spil, til avancerede måder at udvikle spillet på. 

Når man både kan være social, kreativ, få udfordringer, gå på eventyr, tilpasse sit eget spil, følge Youtubere og ikke mindst tage det med ud i verden som rollespil – ja, så er det let at blive grebet, blive fan og ikke mindst dele det med sine venner. 

Det eventyr deler vi sammen torsdag d. 3. april kl. 15:00 – 16:30 på biblioteket. 

Som en lille bonusinformation, kan vi afsløre at der senere samme dag er premiere i Victoria Teateret på filmen 'En Minecraft Film'. 

OBS Hvis du vil spille, skal du selv medbringer en håndholdt enhed med skærm (der er wi-fi på biblioteket). 

PRAKTISKE OPLYSNINGER TIL JER FORÆLDRE

- Arrangementet er gratis, men de skal bookes gratis billetter her på hjemmesiden.
- Arrangementet er for både små og store Minecraft-fans, men yngre børn skal følges med en voksen. 
- Der skal bookes billetter til både børn og voksne, der ønsker at deltage i arrangementet.
- Vi serverer gratis saftevand og kaffe til mor og far.

----------------------

”Fælles Om-arrangementerne” er en uformel ramme, hvor vi sammen skaber indholdet og deler det vi brænder for i et berigende fællesskab. 
Noget at det dejlige ved at være fan er, at det er blottet for aldersgrænser og andre måder at differentiere sig fra hinanden på. Derfor at alle velkommen uanset om vi tegner, lægger perler, læser fan-litteratur, hører musik eller andet.

Slip din indre fan fri, del det der betyder noget for dig og find vores ”Fælles Om” arrangementer på www.soroebib.dk/arrangementer