Sådan passer du på din bækkenbund

Foto af tre Gynækologiske fysioterapeuter
Hør tre gynækologiske fysioterapeuter fortælle om hvordan du kan få ejerskab over din bækkenbund igen, i dette foredrag om inkontinens; et udbredt problem der kan give mindre livsglæde og som kan afhjælpes og forebygges med øvelser og den rigtige viden.
Tid
16:00 - 17:00
Bibliotek
Sorø Bibliotek
Adresse

Storgade 7
4180 Sorø
Danmark

Det bliver en aften hvor Heidi, Nanna og Mie giver dig konkret viden og øvelser, lader jer publikummer quizze og svarer på spørgsmål. 

Temaet for foredraget er inkontinens og bækkenbundstræning. Vidste du for eksempel at 25-45 % af kvinder oplever urininkontinens; et tal der stiger med alderen? Og hos mænd over 75år er tallet 16%. Samt at en af de hyppigste årsager til inkontinens hos kvinder er graviditet og fødsel.

Kom og lær mere om din bækkenbund samt hvordan du passer på den. Derudover kan du få en uforpligtende snak med gynækologiske fysioterapeuter Heidi, Nanna eller Mie.

Til foredraget kan du høre mere om:
- Inkontinens – hvorfor er jeg utæt?
- Hvad laver en gynækologisk fysioterapeut og hvordan kan vi hjælpe og forebygge inkontinens, smerter, nedsynkning mm.
- Lær hvad et knib er – og hvordan du kniber korrekt
- Træningsøvelser til at gå hjem på.

Og så skal vi quizze og lave lidt øvelser undervejs.

Så mænd og kvinder, ung som gammel - kom og brug 1½ time og hør hvad du kan gøre for at få ejerskab over din bækkenbund.

De gynækologiske fysioterapeuter Heidi, Nanna og Mie arbejder i Slagelse, Ringsted og Sorø. De har alle en stor passion og ønske om at hjælpe kvinder, der har problemer med eller i relation til bækkenbunden. I deres praksis ser de unge som ældre - det vigtigste budskab er, at der kan gøres rigtig meget med den rigtige træning og vejledning.

Foredraget er gratis at deltage i, men kræver billet af pladshensyn.